Bevidsthedens Grænser

0
71

Dit Hoved siger: Jeg er Aanden
og jeg er redebon og nær forhaanden.
Man viser mig et Kim til noget stort, –
straks i mit Indre er det gjort
som Trær, der bugner ud med underfulde Vækster:
dér synger Fuglene mit Hjertes Tekster.
Min Overdaadighed kan ikke rummes,
men nu skal jeg af Legemet fordummes.

Dit Legem siger: Tag mig med
og lær mig Led for Led
det ny og herlige, du ved.
Det er ej nok, at Lyset standser
i Kløgtens Spil paa Pandens Høje,
mens jeg gaar om med ubelyste Sanser
og paa hver Finger ønsker mig et Øje.
Ak, hvor de dumme Sanser støje!

Rate this post
Previous articleBesøget i Himlen
Next articleBillede af den Grublende

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here